Korrekturlæsning

- Tips og tricks til sproget

Hjælp til korrekturlæsning

Nutids-r
En udbredt fejl, som mange læsere lægger mærke til. Men fejlen er nem at rette.
Ligge eller lægge?
De er begge udsagnsord, men de betyder ikke det samme. Se, hvordan man skelner korrekt.
Ad eller af
I talesproget hører man sjældent forskel, men de to bør adskilles i skriftsproget.

Ét eller flere ord?
Mange døjer med at finde ud af, om det skal skrives i ét eller to ord.
Hvilke ord skal skrives med stort?
Se eksempler her. Endnu en vigtig del af korrekturlæsningen.
Dobbeltkonfekt
Hvad er det, og hvordan undgår man det?

Talesprog
Der er markante forskelle på det talte og det skrevne sprog.
Komma
Lær komma med enkel forklaring.
Egennavne med stort
Se eksempler. Hvad er rigtigt?


Trænger dine tekster til en sproglig opstramning?

Mere end ti års erfaring inden for korrekturlæsning er ved at samle sig her.

En tekst uden fejl og inkonsistenser er mere behagelig at læse, da læseren ikke bliver afbrudt af grammatiske eller syntaktiske forvirringer. Dette giver en mere flydende og engagerende læseoplevelse.

Jeg gennemgår de mest almindelige fejltyper i tekster. I hver kategori kan du læse om den grammatiske teori, se eksempler og øvelser.

Gennem årene har jeg korrekturlæst bøger, artikler, hjemmesider og mange andre teksttyper.

Korrekturlæsning og SEO

Vidste du, at mange SEO-eksperter siger, at tekster med sprogfejl klarer sig dårligere i søgemaskinerne. Eller med andre ord: De får en ringere placering, når du søger efter et ord. Og dermed får de selvfølgeligt mindre trafik.

Søgemaskinen er klog, og den har potentiale til en intelligens i computermæssig særklasse. Derfor er det klogt at være opmærksom på, om teksterne er i orden. Korrekturlæsning af teksten er kun én af de mange, mange faktorer, som betyder noget i forhold til SEO. Men det er værd at tage med.

Lige nu er der ingen tvivl om, at søgemaskinen kan spotte stavefejl. Spørgsmålet er, hvor meget andet den retter sin kvalitetsvurdering imod i tekstlig henseende. Kan søgemaskinen fx spotte dobbeltkonfekt: "Han bakker baglæns." Kan søgemaskinen se, at sådan en sætning ret beset er noget sludder? Der er i hvert fald et helt overflødigt ord med. Sikkert er det, at søgemaskinen er begyndt at forstå det semantiske i teksterne.

Semantik er læren om betydning i ord og sætninger. Det er med andre ord betydningslære. Søgemaskinen kan uden tvivl kategorisere ord efter deres betydning, og den kan også se, om teksten har kohærens. Og hvad er nu det? Forestil dig, at du vil ranke på ordet korrekturlæsning. Du gider ikke til at skrive en lang tekst, så du tager da bare nogle af dine gamle danskopgaver og smider ind på siden. Herefter skriver du bare ordet flere steder i teksten. Nu tror søgemaskinen, at den tekst handler om dét.

NEJ. Det virker ikke, for Google kan se, at resten af teksten ikke har noget at gøre med dit søgeord. Med mindre du tilfældigvis har afleveret en opgave om emnet. Søgemaskinen ser den manglende kohærens. Det gode er, at du kan arbejde bevidst med at skrive en tekst, som har god kohærens. I det nævnte tilfælde ville det være oplagt at sørge for, at teksten indeholder ord, som har en relation til dit primære søgeord. I dette tilfælde kunne man fx bruge ord som tekstredigering, sprog og rette komma.

Hvor vigtigt er det at få korrekturlæst en tekst?

Det kommer an på, hvad du skal bruge den til.

Jobansøgningen! Den må da være vigtig. Ja, med mindre du søger et job, hvor korrekt stavning ikke er vigtigt. Og dem findes der jo en del af.

Men bøger! Her er det vigtigt med en grundig korrektur. Hvis bogen skal trykkes i flere tusinde eksemplarer, er det ikke sjovt, hvis man bagefter opdager, at der er fejl på hver eneste side - og det er der faktisk ofte. Nogle gange 6-7 fejl per side, hvoraf nogle er det, som jeg betegner som graverende fejl. Det kan være forkert brug af hans og sin. Eller det kan være manglende nutids-r.

Gratis korrektur

Tanken med denne side er også, at du kan få gratis korrektur ved at udføre det selv. I nogle tilfælde kan det dog bedre betale sig at få et firma til at gøre det. Det er tidsbesparende og i de fleste tilfælde finder firmaet flere fejl, end du selv kan. Samlet set giver det mulighed for mere fokus på indholdet i dine tekster og dermed i sidste ende et bedre resultat. Selvom det kan være fristende at vælge den billigste løsning, når det kommer til korrekturlæsning af en tekst, er der ofte en klar fordel ved at investere i en korrekturlæsningsservice af høj kvalitet. Prisen for en sådan service kan måske virke højere, men de resulterende fordele opvejer langt de ekstra omkostninger.

Sprogfejl kan smadre din webshop

Den britiske nyhedskanal BBC har i artiklen ”Spelling mistakes ‘cost millions’ in lost online sales” undersøgt, hvad sprogfejl betyder for en webshop. Ifølge deres research vil op til halvdelen af alle kunder forlade en webshop, hvis der er for mange stave- og grammatikfejl. Dette er et faktum, som er svært at komme udenom.

Men hvorfor betyder sprogfejl så meget? En del brugere siger, at de har svært ved at have tillid til en hjemmeside, som bugner af fejl. Det gælder i sagens natur også andre fejl såsom design og downloadtid. Men det sproglige betyder meget, fordi de besøgende antager – måske ubevidst – at der er et eller andet galt med en side, hvor skribenterne ikke kan stave.

Hvad gør man?
Hvis man selv er ferm til at rette sprogfejl, er løsningen helt enkelt. Få korrekturlæst teksten ordentligt. Brug den tid, der skal til, så fejlene forsvinder. Men der kan være gode grunde til at bestille en professionel korrekturlæser. For det første – og også det vigtigste – så får du rette alle fejl. Det burde i hvert fald være 100 % fejlfrit, efter at en professionel har rettet det. For det andet sparer du masser af tid, når du kan overføre dette arbejde til et firma, som er vant til at løse problemet.

Gratis korrekturlæsning med GTP (chatbot)

Spørger man GTP / chatbotten: "Kan GTP korrekturlæse?", svarer den, at den kan rette mange grammatiske fejl, men den kan ikke gøre det helt perfekt. Den anbefaler faktisk, at man får et menneske til at læse korrektur efter GTP'ens egen gennemgang. Ganske enkelt fordi en del af fejlene løber igennem sien. Efter min test kan jeg yderligere cementere, at GTP desværre også kan indsætte fejl. Det skyleds det forhold, at den har vanskeligt ved at forstå den dybere mening, især når det skal forstås i en kontekst (sammenhæng). Der er ingen tvivl om, at GTP kan hjælpe dig med tekster og grammatik, men hvis du ønsker en helt fejlfri tekst, hvor der også er taget højde for indholdet, så er det ikke nok.

Hvad koster korrekturlæsning?

En professionel gennemgang vil typisk koste omkring 60 kroner pr. side + moms. En del firmaer tilbyder mængderabat. Det vil typisk effektueres ved omkring 50 – 60 sider, men ellers skal du regne med 60 kroner. Det kan derfor bedre betale sig, hvis man samler sine korrekturopgaver og sender det i en større stak. Mange firmaer har startgebyr, hvilket betyder, at man næppe kan få rettet to sider til 120 kroner. Man kan sagtens opleve, at korrekturlæseren vil have noget, der ca. svarer til en times arbejde, hvilket vil sige mindst 3-400 kroner. Uagtet at det ikke tager mere end 10 minutter at rette de to sider.

I forhold til prisen bør man overveje, hvad der bedst kan betale sig. Der findes meget billige løsninger, men her taler vi typisk konsulenter, som ikke har mange referencer, og som måske hverken har uddannelse eller erfaring til at udføre arbejdet. I modsætning til disse finder man konsulenter, som har været i faget i mange ord, og som måske sidder med en cand.mag. i dansk eller en lignende relevant uddannelse.

Du kan også spørge din korrekturlæser, om du må få en slags smagsprøve. Således kan man få rettet et par sider og herefter kontrollere, om kvaliteten er høj nok. Det burde en sprogrøgter ikke sige nej til – om end de måske kræver betaling, uanset om det er for at teste kvaliteten. Hvor lang tid tager det, før man har teksten igen?

Ligesom med prisen er der vidt forskellige forhold. Nogle kan rette 100 sider inden for en uge, mens andre klart melder ud, at de skal bruge en måned. Det kan naturligvis også skyldes, at firmaet har mange kunder. Under alle omstændigheder er det en rigtig god ide at kontakte korrektøren i rigtig god tid. Fx en måned før det skal bruges. Ellers risikerer du at presse konsulenten for meget, hvilket resulterer i, at han eller hun enten vil forhøje prisen eller helt afvise at samarbejde med dig. I øvrigt foregår korrektur normalt således, at du kan få brugt funktionen ”Registrer ændringer” i Word. Det betyder, at du vil kunne se alle forandringer/rettelser i dokumentet. Man kan med denne funktion gå ind og enten afvise eller acceptere hvert enkelt rettelse. Dette kan naturligvis være omstændeligt, hvis du har 100 sider, som skal rettes. I den sammenhæng kan du overveje, om det ikke er nemmere at have tillid til, at din korrekturlæser retter det rigtigt, og ikke ændrer betydningen i det, som du har skrevet.

Der findes også en anden løsning. Du kan vælge at undlade at bruge funktionen "Registrer ændringer", og herefter kan du få Word til at sammenligne de to udgaver: Den rettede tekst og den oprindelige. Dette gøres ved at vælge fanen Gennemse og herefter knappen Sammenlign. På den måde kan du se alle rettelser og samtidig sidde med et dokument, hvor det hele er rent.

Hvordan korrekturlæser man?

Forudsætningen er, at man sætter sig ind i de basale grammatikregler. Her på siden viser vi nogle af de væsentligste forhold såsom nutids-r, egennavne, bøjning af verber m.m. Det kan også være en hjælp at bruge Words funktion "Stave- og grammatikkontrol".

Relateret indhold

Stavefejl på webshoppen kan halvere dit salg

Hvordan læser jeg korrektur?

Firma, som tilbyder korrektur: marcusjanby.dk

Nyt ord i ordbogen: Oligark